Poulsen Job & Research ansætter ny chefkonsulent for at imødekomme markedets stigende behov for strategisk målrettet rekruttering

Chefkonsulent Vibeke Monrath

 

Poulsen Job & Research ansætter ny chefkonsulent for at imødekomme markedets stigende behov for strategisk målrettet rekruttering
”Efterhånden som krisen er begyndt at aftage, har vi kunnet mærke en stigning i rekrutteringsopgaver samtidig med, at statistikkerne fortæller, at der kommer små årgange ud på arbejdsmarkedet i de kommende år. Derfor har vi pr. 16. august ansat Vibeke Monrath som ny chefkonsulent på vores kontor i Århus, så vi nu er 10 medarbejdere og gearet til fremtiden”, udtaler direktør Leif Poulsen.

”Med flere års erfaring som HR-manager og en cand.merc.-uddannelse har Vibeke dét, der skal til - ikke bare for at finde de bedste kandidater til en stilling, men også for at sikre, at alle vores rekrutteringer er med til at skabe værdi for vores kunder”, forsætter han. Hos Poulsen Job & Research er et strategisk perspektiv en af hovedingredienser i en vellykket rekruttering. Det handler om, at konsulenten i samarbejde med virksomheden definerer målsætninger og dermed de udfordringer, som kandidaten skal være med til at løse. Leif Poulsen fortæller, at man gennem årene har erfaret, at det er en af årsagerne til, at mange kunder kommer igen med nye opgaver.

Vibeke ser frem til at blive en del af det erfarne team hos Poulsen Job & Research og udtaler, at hun har som ambition at blive én af Danmarks mest kompetente rekrutteringskonsulenter.

For yderligere informationer, kontakt venligst:
Chefkonsulent Vibeke Monrath
Tel. 2896 3431
Direktør Leif Poulsen
Tel. 7539 3431