Krisemodstanden stor i Danmark
- I bund og grund er dansk økonomi
sund. Der er overskud på de offentlige
budgetter. Netto har vi et tilgodehavende i
udlandet. Sådan gør beskæftigelsesminister
Claus Hjort Frederiksen status over dansk
økonomi.
- Vi har et væld af sunde virksomheder. Flere
er i arbejde end nogen sinde, og vi har den
laveste ledighed nogen sinde. Den er faldet
fra 148.000 i første kvartal 2005 til 1. kvartal
i år. 30.000 modtagere af kontanthjælp er nu i
arbejde, føjer ministeren til.
- Men finanskrisen stiller os over for særlige
udfordringer.Vi må bare ikke glemme, at vores
udgangspunkt er uendelig meget bedre
end så mange andre landes.
Gå ikke i sort
- Der er ingen grund til at gå i sort. Økonomer
og kommentatorer skal ikke tegne det
dystre billede af situationen, de tit gør. Der er
ikke brug for, at alle holder igen. Realiteten
er, at husholdningernes købekraft fra nytår er
12 milliarder kroner højere.
- Nej, det er manglen på arbejdskraft, der er
den store udfordring i de kommende år, fortsætter
ministeren. Fra 2007 til 2009 forlader
9.000 personer arbejdsmarkedet. Fra 2007 til
2012 er det 52.000. Mange går ud, færre
kommer ind. Disse tal er nettotal.
- Vist ventes ledigheden at stige i de kommende
måneder. Men den når slet ikke op på
niveau fra 2001, da der var 126.000 ledige,
fastslår Claus Hjort Frederiksen.
I krisens kølvand
- Bankkrisen går vel ikke sporløst over landet?
- Nej, naturligvis gør den ikke det. Der er
nogle ting, der vil ændre sig i finansbranchen.
Men det vil ske på en ordentlig og ansvarlig
måde, som vi allerede har set det ske nogle
steder, hvor banker har været i vanskeligheder.
I Sverige har de 14 banker, og vi har ti
gange så mange. Jeg tror, at vi får en proces
med fusioner og opkøb, siger beskæftigelsesministeren,
der - om nødvendigheden af at
Danmark har måttet føre sin egen rentepolitik
- siger:
- Det viser, hvad det betyder at stå uden for
den fælles europæiske mønt. Det bør vi lægge
os på sinde. Men naturligvis har vi måttet udskyde
afstemningen om indførelsen af euroen
efter den irske folkeafstemning og i den nuværende
situation.














