Pres for dansk euro-deltagelse

Finanskrisen har aktualiseret spørgsmålet om Danmarks deltagelse i euro-samarbejdet.
Der er baggrunden for Folketingets beslutning om euro-høringen på Christiansborg sidst i januar. En folkeafstemning i år er sandsynlig.
 
Medlem af Europa-Parlamentet,Anne E. Jensen, Venstre, er ikke i tvivl:
- Det er dybt, dybt tåbeligt, at Danmark ikke har taget den indflydelse på vores egen politik, som deltagelsen i euro-samarbejdet er. Det er et handicap, at vi ikke er med. I perioder har det betydet, at vi har haft et højere renteniveau end euro-landene.

Andre bestemmer
- Det har været nødvendigt, for tilliden til den danske krone kan hurtigt forsvinde. Så hvorfor ikke lade kronen falde?
- Fordi vi har en fastskurspolitik og dermed er tæt knyttet til euroen, er det de andre lande, der bestemmer.Vi er ikke med ved forhandlingsbordet. Vi havde ikke lejlighed til at
fortælle om vores særlige redning af banksektoren, som - til forskel fra de øvrige landes forsøg - indebærer, at bankerne selv skal tage en risiko. Målet er jo ikke, at bankerne skal nationaliseres.Vi skal undgå en nedsmeltning af sektoren.

- Må vi være med?
Anne E. Jensen nævner konkrete eksempler på, at de danske forbehold koster indflydelse. Foruden overfor euroen er det forbeholdet overfor unionsborgerskab, dele af det retlige samarbejde og forsvarsforbeholdet.
- I dag forhandler de andre sig frem til løsninger.
 
Derefter kan vi spørge, om vi må være med. Det gælder f.eks. de fælles regler for konkurser. De indebærer, at en konkursramt ikke kan forfølges med de samme krav i to lande. Det stiller folk bedre - men ikke danskere.
- Eller spørgsmålet om forældremyndighed over børnene efter en skilsmisse. Der er fælles spilleregler, så f.eks. et svensk-italiensk ægtepar ikke skal forstærke tragedien ved at skændes om, hvilket lands regler der skal følges. Det gælder ikke for et dansk-italiensk ægtepar, siger Anne E. Jensen.
Hun erkender, at en vedtagelse af Lissabontraktaten i et vist omfang ændrer den situation, der gælder i dag: - Når Kommissionen fremsætter et forslag, sættes vi uden for døren.
Hvis vi vil være med, er det på de andres betingelse. Anne E. Jensen vil ikke sætte den ideelle dato
på en tredje folkeafstemning om euroen.
- Det er meget en indenrigspolitisk afgørelse, hvornår folkeafstemningen skal holdes.Vi har ikke råd til endnu et ”nej”. I VK’s regeringsgrundlag står, at der skal være euro-afstemning inden næste folketingsvalg, som holdes senest november 2011.