Fodbolden vil klare sig IGENNEM FINANSKRISEN

Månedsmagasinet Erhverv har bedt Jesper Jørgensen, partner i revisionsselskabet Deloitte og ekspert i fodboldøkonomi, om at give sin vurdering af den øjeblikkelige situation og hvordan fremtiden vil forme sig. Et spørgsmål, der især optager de virksomheder, som er sponsorer eller overvejer at blive det. - Som det er tendensen ude i Europa, så er de større klubber ikke så truede af finanskrise og recession.
Tilskuertallene går ikke ned - og kriser har i øvrigt aldrig gjort, at folk er blevet hjemme fra fodbold.
Passionen er stor, og den er den vigtigste ”driver” i sport, siger Jesper Jørgensen.
- De øvrige indtægter ligger også fast i nogle år endnu, f.eks.TV-aftalerne og bonuspengene for at
deltage i Champions League og UEFA Cup’en. Så det virker som om, at de højest rangerende klubber
har fast grund under fødderne - med mindre de har en stor gæld, der skal refinansieres i bankerne.

Danske klubber i fremgang
De danske fodboldklubber har på 5 år fordoblet deres sponsorindtægter, fået tilført ny aktiekapital og indgået en indbringende TV-aftale, der træder i kraft 1. juli 2009.
- I SAS-ligaen ser jeg ikke lige en klub forsvinde. Der er gennemgående styr på økonomien, selv om nogle klubber kan blive nødt til at spare på lønningerne, bl.a. fordi krisen har gjort det svært at sælge spillere og dermed lægge nogle rare millioner i kassen hvert år.
- Transfermarkedet gik også i stå for 7-8 år siden, og den periode kom man igennem. Det vil man igen, forudser Jesper Jørgensen, bl.a. ved at rebe sejlene og skære antallet af spillere ned samtidig med, at man holder igen på lønningerne.Vi vil se færre dyre kontrakter.

Sponsorerne holder fast
På sponsorsiden findes der stadigvæk mange virksomheder, der ser fodbolden som et attraktivt
sted at være. Med effektiv eksponering, kontakt til mange potentielle kunder og mulighed for at
netværke sig til ny forretning. - Men det er klart, at nogle sponsorater vil falde væk på grund af krisen. Her i landet skiller vandene ved, om en klub spiller i SASligaen eller f.eks.må nøjes med den næstbedste række,Viasat Divisionen.
- Den nye TV-aftale, hvor klubberne vil få omkring 300 millioner om året, vil give klart flest penge til Superliga-klubberne, selv om ogsåViasat Divisionen tilgodeses. Aftalen er dog gjort præstationsorienteret, og der kan være stor økonomisk forskel på f.eks. at blive nr. 5 eller nr. 8.

Oprykning er den store udfordring
Det er i det hele taget en udfordring at væreViasat Divisionsklub, hvor Køge og FC Amager er gået konkurs i indeværende sæson, selv om man er tæt på de store muligheder i SAS-ligaen. Klubberne har typisk mindre og mellemstore sponsorer og skal beslutte, om de vil tage springet: Går vi efter
at være med i Superligaen - eller ikke?
- Oprykning er målet for mange,men det er vigtigt at være realistisk. Det tager tid at komme op gennem rækkerne og få gearet hele organisationen. Og som klub skal man se i øjnene, at der skal skaffes en omsætning på 40 mio. kr for at være på niveau med f.eks AC Horsens. Men samtidig er
man ikke så attraktiv her og nu, siger Jesper Jørgensen, der går ind for færre hold i de bedste rækker:
- 10 hold i Superligaen, 10 hold i Viasat Divisionen og så to 2.-divisioner med 12- 14 hold i hver. Det ville samle de bedste spillere og give flere attraktive kampe.