Branchen der vokser mere end alle andre
Der er på få år mønstret stor opbakning til SikkerhedsBranchen. Det er efterhånden blevet til ca. 300 medlemsvirksomheder, der tegner sig for hen imod 95 pct. af branchens samlede omsætning.Tilbage står et antal virksomheder uden medlemskab, så foreningen tør godt målsætte ca. 500 medlemmer inden for en kortere årrække. Men helt så enkelt er det dog ikke.
- Fusioner opleves også i denne branche, og desuden er der på vagtområdet mange små firmaer med lokalt afgrænsede aktiviteter, og de kan godt være vanskelige at få med. Omvendt er vi sikre på, at flere kan se fordele i at være med, fordi vi med et etisk regelsæt og certificeringer er eksponenter for dokumenteret kvalitet, fortæller foreningens direktør, Kasper Skov-Mikkelsen. Han kom til i 2004 og tog fat på et gearskifte, som altså siden har resulteret i den øgede tilslutning.
ISO 9001 Foreningen favner hele sikkerhedsområdet - vagttjenester, videoovervågning, mekanisk sikring, brandsikring m.v. Derfor er det vigtigt, at branchen opfylder dokumentationskrav på alle
felter.
Certificering er på vej på flere områder, og der er aftale med de danske låsesmedes forening (DLF) om indførelse af ISO 9001 inden 2010 med SikkerhedsBranchen som certificerende myndighed. Samme år er det målet, at certificeringerne skal være i gang på alle øvrige områder i branchens regi.
-Vi har en relativ ny,moderne brancheforening. Men vi arbejder seriøst og tager tingene alvorligt. På den måde kan vi altid være sikre på at have fejet for egen dør, siger Kasper Skov-Mikkelsen.
Ros til foreningen
Blandt første certificerede låsesmede erVestjysk Låseservice i Esbjerg (Ruko Sikringscenter). Her er Tom og Jan Dinesen meget tilfredse med godkendelses-processen: - Det har været omfattende. Men SikkerhedsBranchen har tilrettelagt det hele på en måde, som passer fint til vore specialer
Nyskabelse
Videoovervågning tager nu et kvantespring fra passiv til intelligent overvågning. Glostrup-firmaet
Samsikring er parat med kameraer, der genererer aktivering - alarmering, kontrol - fra en bred overvågningsplatform. I en anden ende af spektret er Tripple Track A/S i Herlev kendt for sporing af køretøjer mv., både ved kombinationen GPS/GMS/UHF. Dertil kommer nu satsning på personovervågning
med tryghedsalarmen TT100 - en lille unit, der også via lyd fortæller alarmcentralen, hvad der er galt.
Det skaber helt nye tryghedsbegreber for udsatte medarbejdere, ældre, handicappede og voldsramte.














