En kommune I HØJESTE GEAR
Et mangeårigt tæt samarbejde mellem Høje- Taastrup Kommune og kommunens Erhvervsråd har gjort sit til en generelt god kontakt mellem virksomhederne og den kommunale forvaltning. De erhvervspolitiske initiativer er der også fodslag om. Kombineret med en fantastisk central placering i forhold til infrastrukturen har det givet gode resultater. I 2012 åbner Copenhagen Markets, som med flere end 1.000 ansatte bliver kommunens største arbejdsplads. Det er Grønttorvet iValby, som har valgt at flytte til en langt bedre placering i Høje-Taastrup. Copenhagen Markets bliver bygget på en 220.000 kvm. stor grund ved Høje Taastrup Transport Center og med mulighed for udvidelse. Herfra er der gode tilkørselsforhold fra Køge Bugt motorvejen, Holbæk motorvejen og Københavnsvej og direkte motorvejsforbindelse til Øresundsbroen og Storebæltsbroen.
Desuden ligger den projekterede Ring 5 en kilometer fra Copenhagen Markets.
Forhindringer væk
Kommunen holder en del møder med Copenhagen Markets, hvor byggeplanerne koordineres, og hvor man forsøger at rydde eventuelle forhindringer af vejen. Det er et kæmpe byggeri, som man i kommunens teknik- og miljøcenter er i gang med at geare sig til.
- Hvis man analyserer udviklingen over de seneste 10-20 år har vi fået rigtig mange nye virksomheder til kommunen. Mange tror, at Høje-Taastrup er en soveby, hvor folk rejser ud og går på arbejde andre steder. Men faktisk er det omvendt. Folk rejser hertil for at arbejde, siger den konservative borgmester Michael Ziegler.
Transportcenteret
- Om 10 år vil hele vores transportcenter med containerterminal
være færdigudbygget i forbindelse med Copenhagen Markets. Så vil der også være sket en del omkring de ledige erhvervsarealer omkring Høje-Taastrup station. Der vil komme en del virksomheder med mange kontorarbejdspladser, siger Michael Ziegler. Ifølge kommunens planer vil der også ske en hel del i Hedehusene i de kommende år. Der har kommunen et meget stort boligudbygningsprojekt, Gammelsø ved Hedehusene Station. Her er et tidligere fabriksareal
inddraget til boligbyggeri sammen med et stort område ude i åbent land. Der har kommunen
600.000 kvm. til 2.500 nye boliger og med plads til 7.000 nye borgere.
Vil blomstre op
- Det er ret meget og noget, der vil medføre, at vi får en mere ligevægtig kommune. I dag har vi
Tåstrup/Høje-Taastrup som en by, der er en slags storebror. Så har vi Hedehusene/Fløng som er lillebror. Men med den boligudbygning,
som er i gang om 10 år, får vi et mere ligeværdigt forhold mellem de to bydele. Og det smitter også af på erhvervsdelen. For hele bykernen i Hedehusene med detailhandelen vil blomstre voldsomt op.Og der er også i Gammelsø-området planlagt offentlige funktioner og til erhvervsvirksomheder,
siger borgmester Michael Ziegler.
www.htk.dk














