AGCO
Hele setup’et minder lidt om usamlet Lego. Når man kigger på
alle de små klodser, virker det helt usandsynligt, at der kan komme
et fikst og færdigt køretøj ud af det. Men alt har sin plads, og følger
man planen, ender det med et imponerende resultat.Ordet
”montage” får en helt ny betydning, når man har besøgt AGCO i Randers.
Virksomheden, der er en videreførelse af den traditionsrige
Dronningborg Maskinfabrik, er nemlig en af landets mest hardcore,
når det gælder outsourcing.Al produktion af komponenter til de store
mejetærskere er i dag placeret hos underleverandører, mens montagen
stadig finder sted i Randers. Den del har virksomhedens medarbejdere
til gengæld specialiseret sig så meget i, at de i dag er eksperter
ud i kunsten at styre flere hundrede udenlandske og danske leverandører.
Og ikke mindst i at samle mange tusinde stumper til ét produkt
i verdensklasse.
Vi analyserer underleverandørerne
- Det siger næsten sig selv, at vi er afhængige af at skabe det stærkest
mulige netværk af samarbejdspartnere.Vi har organiseret strategien
omkring underleverandørerne efter princippet supply readiness review.
Det vil bl.a. sige, at vi besøger leverandørerne og analyserer deres
kompetencer, styrker og svagheder. Det er vigtigt for os, at vores
underleverandører forstår at indrette sig selv og deres omkostninger
efter, at vi agerer på et marked, hvor prisen konstant er under pres.
Samtidig er det vigtigt for os, at vores samarbejdspartnere ved præcist,
hvad det vil sige at stå med et samlebåndsprodukt.At det er uhyre
væsentligt, at vi får emnerne leveret til tiden, at kvaliteten er ensartet,
og at vi kan få brug for ekstra leverancer med kort varsel, understreger
indkøbschef Mikael Rauff.AGCO har opgivet samarbejdet
med en tidligere stor underleverandør i Polen, der ikke kunne levere
den pris og kvalitet, virksomheden efterspurgte.
- Dermed kunne det ikke længere betale sig for os at lægge produktionen
hos denne leverandør, så vi har re-sourcet opgaverne, og fordelt
disse på vores øvrige samarbejdspartnere og ledt efter nye.
Snart brug for flere samarbejdspartnere
- I forbindelse med kommende store projekter omkring en ny generation
af mejetærskere, får vi bestemt brug for yderligere at udbygge
vores eksisterende net af underleverandører.Vi ønsker et tæt, tæt
samarbejde med vores leverandører, og vi stiller krav om, at vi kan foretage
audits, hvor vi kontrollerer, at alt foregår som aftalt. Det er vigtigt
for os, at vores leverandører både har kapaciteten og kapabiliteten
til at levere til os, siger Mikael Rauff.AGCO har især brug for
samarbejdspartnere inden for bearbejdning af stål, herunder klipning,
bukning, svejsning og overfladebehandling.
- Totalt set har vi vel 250 leverandører i vores netværk, men vi ønsker
at reducere det antal, så vi placerer flere opgaver hos færre leverandører,
der så påtager sig større ansvar for os.Vi vil gerne være en god
kunde hos leverandørerne, uden at være uundværlige.Vi vil nemlig
gerne ha’, at vores leverandører bliver ved med at være sunde, innovative
virksomheder, der også har andre kunder og udviklingsmuligheder
end hos os, slutter indkøbschefen.














