LAV MILJØLOVEN OM

Miljøloven er skyld i, at erhvervsområder ligger tomme. Den bør laves om.
Sådan lyder det klart og kontant fra Søren Enemark, borgmester i Glostrup Kommune, hvor store erhvervsområder er lagt ud til ”tungt erhverv”. Og når et område først har fået det hæftet på sig, kan det ikke laves om, viser erfaringerne fra den københavnske forstadskommune.
-Vi har ofte haft brug for at kunne ændre denne status til gavn for et andet og mere nutidigt erhverv, f.eks. et kontorbaseret erhverv, men Staten lægger for store restriktioner på og siger generelt nej til at ændre på det. Jeg efterlyser fleksibilitet, og det kræver, at miljøloven bliver lavet om. Når samfundet ændrer sig, er det vel rimeligt også at ændre og tilpasse miljøloven, konstaterer Søren Enemark. Miljøloven er også lidt ”utilpasset” i anden sammenhæng, mener borgmesteren, som gerne ser erhverv og boliger blandet med hinanden. Bl.a. vil det kunne reducere antallet af tyverier i erhvervsområder, som er mennesketomme hele natten og i weekenderne.

Holdningsændring i erhvervslivet
- Det forudsætter en holdningsændring i erhvervslivet, som for en stor del er modstander heraf, fordi man frygter problemer med boligejerne p.g.a. miljøloven. Derfor ser jeg gerne loven ændret også på det punkt, siger Søren Enemark, der er klar til at udvikle mere erhvervsjord bl.a. på et gammelt jernbaneterræn midt i byen og et 34 ha stort område tæt på ringvejen. Glostrup Kommune har flere arbejdspladser end indbyggere og en infrastruktur, der næppe fås meget bedre med S-togsstation, masser af buslinier og nem adgang til motorvej, lufthavn og København.Alligevel er det ikke uden problemer at være erhvervskommune i hovedstaden.
- Mange placerer sig her p.g.a. infrastrukturen, men tænker ikke så meget i lokal tilknytning og lægger f.eks. sponsorkroner et andet sted. Jeg ved til gengæld fra en amerikansk virksomhed i Glostrup, at det indgår i deres koncept at være en del af lokalområdet, siger Søren Enemark, som vil gøre sit til at fortsætte den erhvervsudvikling, der for alvor tog fart i Glostrup i 1960’erne.

Erhvervsvenlig kommune
- Går man efter erhverv, skal man ikke tænke økonomisk. Kommunen får færre indtægter pr. kvm. end fra beboelse og mange udgifter til ikke mindst slid på infrastrukturen. Samtidig kan erhvervslivet skattemæssigt være en ”utro dansepartner”, eftersom en virksomhed betaler måske 40 mio. kr. i skat ét år og to-tre mio. kr. det næste. Det er svært at lægge budget ud fra.Alligevel vil vi også fremover forsøge at gøre os fortjent til titlen som Danmarks mest erhvervsvenlige kommune, slutter Glostrup-borgmesteren.
www.glostrup.dk