NÅR LIVLINERNE bare skal virke
Mobiltelefoner, internet, gadebelysning, trafiksignaler, drikkevand, el, varmt vand i radiatorerne og telekommunikation. Det plejer af virke, og derfor tænker vi ikke så meget over det i hverdagen. Det er Eltel Networks, der sikrer, at disse livliner i samfundet, som vi alle er dybt afhængige af, altid fungerer. Eltel Networks blev dannet ved en fusion af flere store selskaber for fire år siden, da finske Eltel Networks overtog Københavns Energis entreprenørselskab KE Partner A/S. Siden fulgte flere opkøb til.
Stort ansvar
Det nye selskab har samtidig overtaget det store ansvar for en lang række livsvigtige funktioner, der er nødvendige forudsætninger for at samfundet kan fungere. Blandt kunderne er Banedanmark, sygehuse, Økonomistyrelsen med adskillige ministerier og Københavns Kommune.
- Eltel Networks er den eneste infranetvirksomhed i Danmark, der kombinerer tele-, el- og de øvrige forsyningsarter i én leverancepakke. Vi designer, bygger og servicerer alle former for netværk. Som Nordeuropas førende udbyder kan vi noget helt specielt, nemlig sikre det moderne samfunds forsyningslinier med et 24 timers beredskab. Det giver kunderne mange fordele, siger administrerende direktør Sonny Nielsen.
Kompetencer i top
Som en del af en nordeuropæisk storkoncern med speciale i samfundets livliner er kompetencerne helt i top. Eltel Networks bruger moderne teknologi til at fremme konkurrencedygtigheden og innovative teknologiløsninger for kunderne. I sidste ende bliver resultatet ofte effektiviseringer. Samtidig har virksomheden takket være en meget bevidst personalepolitik en evne til at tiltrække branchens bedste folk. Der er mulighed for både international karriere og intern udvikling i de danske afdelinger over hele landet.
Ordentligt afsæt
Personalechef Mads Cronquist:
- Med kurser klæder vi vores ledere på, så de kan administrere både den økonomiske del og det personlige lederskab. Det har vi faktisk haft succes med, og det har smittet af ned gennem systemet.Vi tager også ordentligt imod nye folk, så de får et ordentligt afsæt i virksomheden, siger personalechefen. Eltel Networks nyeste forretningsområde er opsætning af AMR-målere, fjernaflæste energimålere, der lever op til de fremtidige krav, hvis
man fra politisk hold beslutter at taksere strømforbruget efter differentierede priser. På den måde kan man belønne forbrugerne, hvis de klarer maskinopvask og tøjvask om natten, hvor der er overskud af CO2-neutral vindenergi.
www.eltelnetworks.dk














