PARAT TIL NYE OG STØRRE OPGAVER
Vedvarende alternativ energi er nu det store mantra, men det ændrer ikke ved den kendsgerning, at der i flere årtier fortsat vil være betydelig olie- og gasaktivitet i Nordsøen. Derfor positionerer Esbjerg- virksomheden Løvenborg Industri A/S sig endnu stærkere som en servicevirksomhed, der producerer rør, strukturer, komponenter og større konstruktioner til offshoresektoren.
- Men vi lægger naturligvis ikke alle æg i én kurv, og derfor orienterer vi os også i andre segmenter, der kan vise sig interessante, siger adm. direktør Dennis Løvenborg. Han startede virksomheden under beskedne forhold for ti år siden, men har opbygget en soliditet, der i februar 2009 førte til et kvantespring, da han samme med bl.a. Investeringsselskabet Generationsskifte & Vækst (G&V) samt Leif T. Thomsen (Danstoker) overtog Promecons produktionsanlæg i Esbjerg. Der er i de efterfølgende måneder sket en omfattende tilpasning og indført nye procedurer, så Løvenborg nu står helt parat til at påtage sig nye og større opgaver.
Store fordele
Løvenborg Industri A/S er leverandør til bl.a. operatører som Mærsk Olie og Gas, Dong E&P i Danmark samt ConocoPhillips i Norge - og ikke mindst på struktursiden for MT Højgaard. Virksomheden mestrer alle svejsdiscipliner som super duplex, duplex, titanium, smo, Aisi 316L, Aisi 304, carbon på højeste kvalitetsniveau. Nøgleordene er fleksibilitet og kvalitet til tiden!
- Vi har nu implementeret Iso 3834-2 med hjælp fra bl.a. Force Technology samt DNV, så vi drager de fulde fordele ved at have fået en betydelig forøget kapacitet, fastslår Dennis Løvenborg.
Tæt på kunden
Mens Løvenborg før satsede mest på supports og struktur som underleverandør til driften af olie- og gasfelterne, giver de nye faciliteter i højere
grad mulighed for fabrikation og levering af mere kompakte konstruktioner, moduler m.v. til offshoreindustrien. Virksomheden vil fremdeles markere sig blandt de førende producenter af rørpakker, strukturer m.v. til operatører i både Danmark og Europa, men der viser sig nu også bedre muligheder for at løse nye, specifikke opgaver. Ordrebeholdningen strækker sig et godt stykke ind i 2010 - meget positivt, tiden taget i betragtning. Bl.a. opgaver af større karakter er yderst spændende. Her kan Løvenborg bevise, at virksomheden skal forblive den fremtidige samarbejdspartner for nuværende kunder. Desuden
løftes virksomheden et skridt op ad stigen, så den bliver endnu mere attraktiv i forhold til danske og europæiske konkurrenter.
- Målsætningen er at være en dynamisk virksomhed, tæt på kunderne. Ikke blot som leverandør, men også som en kompetent samarbejdspartner, understreger Dennis Løvenborg, der også påtænker at deltage i samarbejde med andre virksomheder udførelsen af større totalopgaver.
www.lovenborg-industri.dk














