"THE MISSING LINK” INDEN FOR UDDANNELSE
- Vi er en ny type institution, et nyt DNA så at sige .
Vi er ikke skole i almindelig forstand, men et netværk mellem forskning og viden på den ene side og industri og håndværk på den anden. ”The missing link” kan man kalde det. Vi henter viden fra erhvervsliv og forskningsmiljøer ind i uddannelsen og leverer den tilbage i form af veluddannede unge mennesker med indsigt i, hvad der sker i erhvervslivet.
Nøgleordene er mere faglighed og mere personlighed i et hurtigere forløb og en overgang til det virkelige liv uden problemer. Det siger Ingo Østerskov, rektor på Københavns Erhvervsakademi, KEA, der blev etableret den 1. januar 2009 ved at samle videregående uddannelser fra københavnske erhver vsskoler. Med 3.000 studerende og den rigtige samling af uddannelser er KEA en ny stærk spiller, når der er tale om uddannelsesinstitutioner med videregående uddannelser.
- Der er tale om en praksisnær uddannelse målrettet erhvervslivets behov. Derfor har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet, og bag hver af de fire uddannelsesenheder, som studierne er organiseret i, står et uddannelsesråd sammensat af erhvervsfolk, studievejledere og lærere. Derigennem er vi hele tiden i dialog med erhvervslivet. Vi arbejder med viden, der virker, leverer den vare, der efterspørges, og derfor får vores studerende job, siger Ingo Østerskov videre.
Nyt og innovativt
KEA har en høj kadence af arrangementer, hvor erhvervsfolk medvirker og kommer på akademiet, og formidler viden både gennem uddannelse og projekter, som ikke mindst går ud på at lære de studerende at tænke nyt og innovativt.
- Innovation er en forudsætning for, at dansk erhvervsliv kan overleve med det lønomkostningsniveau, vi har. Desuden er det et krav, at vi i disse globaliseringstider er internationalt orienteret og i det hele taget har fokus på, hvad erhvervslivet i
Danmark skal leve af fremadrettet, siger Ingo Østerskov og betoner, at KEA selv er i international konkurrence.
Rektoren ser nye måder at levere varen på som en vej til overlevelse for erhvervsakademierne, der skal evalueres i 2013 og vurderes på, om de har præsteret tilfredsstillende resultater. HR-funktion for studerende
- En nyskabelse hos os er en HR-funktion for studerende.
Den er etableret i erkendelse af, at de studerende også er en ressource for KEA. De skal lære noget ud over det faglige inden for eksempelvis kommunikation, mødeledelse, præsentationsteknik m.m. De får selvindsigt i, hvem de er som personer, og hvordan de fungerer sammen med andre.
Det er for os en vigtig tillægskompetence, forklarer Ingo Østerskov, der også ser nye uddannelser som et væsentligt element. Bl.a. er tre nye med professionsbacheloruddannelser blevet godkendt inden for software, web og e-handel. Også inden for smykkeformgivning og design af tøj og accessories er nye uddannelser i støbeskeen.
www.kea.dk














