MASSER AF UDVIKLING
I 2010 bedømte DI Høje-Taastrup til at være landets 8. mest erhvervsvenligekommune ud fra kriterier som bl.a. en erhvervsvenlig indstilling, god infrastruk-tur og effektiv sagsbehandling. Og kommunen ligger da også i et trafikalt smør-hul, hvor let adgang til motorvej og jernbane har medvirket til at mange store og mindre virksomheder har slået sig ned. Men der er stadig plads til flere. Høje-Taastrup bygger på livet løs - både er-hverv og boliger, fortæller borgmester Michael Ziegler (K).
- Vi starter snart byggeriet af et nyt bycenter ved Taastrup station, og vi er og-så i gang med et projekt, der skal binde City 2 og Høje-Taastrup station sam-men, ligesom vejføringen bliver ændret. Vi har også en helt ny CO2-neutral by-del på vej i Hedehusene, hvor der skal bygges op imod 4.500 boliger, fortæller han.
Mange arbejdspladser på vej
Chefen for Erhvervsrådet, Steen Juhl Olesen, glæder sig over den store udvik-ling på erhvervsområdet, hvor mange nye arbejdspladser er på vej til kommu-nen, der i forvejen har flere arbejdspladser end erhvervsaktive.
Ved Transportcentret er Copenhagen Markets i gang med at etablere sig på 220.000 m2. Det bliver et marked med grønt og blomster og måske andre fødevarer og mere end 1.000 arbejdspladser. Og den store virksomhed DISA er på vej til at flytte til Høje-Taastrup, siger Steen Juhl Olesen. I Høje-Taastrup er der plads nok, og med de gode trafikale forbindelser er det oplagt, at Danske Handicap Organisationer har valgt at lægge deres nye domi-cil her - tæt på stationen. Det bliver et intelligent hus, der er indrettet med til-gængelighed for folk med alle typer af handicap, påpeger borgmester Michael Ziegler, som også har været helt oppe at flyve over de nye aktiviteter i det Regionale Fritidsområde mellem Roskildevej og Holbækmotorvejen.
Oplevelser
- Air Experience har åbnet en aktivitet, hvor man svæver vægtløs i en lodretvindtunnel. Det er vanvittigt skægt, siger borgmesteren, der selv testede kon-ceptet inden den officielle åbning i juni. Samme sted er der planer om en stør-re forlystelsespark med overnatningsmuligheder, som der i øjeblikket søges investorer til. Endelig sker der en udbygning af erhvervsområdet Jasonsminde, hvor der erudlagt 120.000 m2 til erhverv. Her er en større transportvirksomhed ved at etablere sig. Både borgmester og erhvervschef har således noget at glæde sig over i umid-delbar fremtid, men også på langt sigt er der store planer. Høje-Taastrup gør i samarbejde med andre kommuner et lobbyarbejde for at få vedtaget og anlagten ”Ring 5” fra Helsingør til Køge, der skal føre den tunge trafik uden omStorkøbenhavn. Men det er et projekt, der ligger et godt stykke ude i fremtiden.














