LUNKNE LEDIGHEDSTAL KAN STYRKE FINANSMARKEDERNE

Det er nu, man skal have is i maven, hvis verdensøkonomien skal reddes. Spæde tegn på bedring bør ikke få regeringer og myndigheder til at trække støttepakker og sikkerhedsnet af bordet.
Seniorstrateg Henrik Drusebjerg, Nordea, tror på en generel moderat positiv udvikling i 2010, men advarer også om, at der er stor usikkerhed om styrken af de opsving, der spores flere steder i verden
- ikke mindst i USA:
- Viser de sig så robuste, at der opnås øget indtjening i virksomhederne og de finansielle sektorer, kunne det måske friste nogle til at droppe støtteordninger, bankpakker m.v. Men det vil i givet fald være alt for tidligt. Verdensøkonomien var meget syg og tæt på at dø. Nu er den i svag bedring efter ”medicinering” for ca. 100.000 mia. kr. Men afbrydes behandlingen, vil det hurtigt gå galt. Der er kun én vej frem: Det skal lykkes, fastslår Henrik Drusebjerg.

Støttebehov i 2010
Udsigten til langsigtet forbedret erhvervsøkonomisk udvikling forventes at fremkalde et voksende forbrug, øget produktion og dermed et fald i arbejdsledigheden. Pt. går det moderat i den rigtige retning, og det medvirker til at trække bankerne op. Men det kan - især i Europa - få katastrofale konsekvenser, hvis regeringer og myndigheder alt for tidligt fjerner stimulansen ved at bakke ud af deres hjælpepakker, påpeger Henrik Drusebjerg, der ser behov for en fortsættelse af de mange støtteforanstaltninger i hele 2010.

Svage opsving
Der forventes altså i det kommende år svag fremgang for finanssektoren og bankerne generelt. Og selv om det er svært at vurdere styrken i de jobløse opsving, viser der sig ofte det paradoks, at de medvirker til at holde renten i ro, sådan som det skete i 1991/92 og 2002/2003.
- Det er afgørende, at opsvinget i USA endnu er så svagt, at centralbanken (FED) holder den korte rente nede. Det dæmper også den lange rente, og da virksomhederne efter krisen generelt er blevet tilpasset for at kunne yde øget produktivitet, styrker det indtjeningen.
- Men det er også en balanceakt. For begynder det pludseligt at gå virkelig godt, stiger frygten for inflation. Og så vil FED optræde mere bidsk - renterne begynder at stige, frygter Drusebjerg.

Bedste forrentning
Foreløbig holdes renterne i ro - og det medvirker til at understøtte pæn kursudvikling på aktier og obligationer. I 2010 forventer Henrik Drusebjerg
10-15 pct. vækst på aktiemarkederne i Fjernøsten (ekskl. Japan) og Latinamerika, mens den positive udvikling vil vise sig svagere i USA og Danmark - og altså Japan. For obligationer kan der - forudsat fortsat lav rente - ventes stabil udvikling med 1-3 procent afkast. Det er lavt, men til gengæld så meget mere sikkert i en tid med usikkerhed på næsten alle andre parametre. Og så ligger landet altså bare stadig sådan, at investeringer i aktier og obligationer
- over tid - altid har vist sig at give den bedste forrentning.