LIGESTILLING ER BLÅR I ØJNENE

En undersøgelse foretaget af professor Nina Smith sammen med kolleger fra Aarhus Universitet viser, at andelen af danske kvindelige CEO’s er vokset fra 3 til 5 pct. i perioden 1996-2005.
- Det er stadig en meget langsom vækst. Det bliver lidt mere positivt, hvis man ser på laget lige nedenunder
- altså underdirektørniveauet. Der er antallet af kvinder vokset fra 9% til 15%, siger Nina Smith. Tallene står i sviende kontrast til det faktum, at over halvdelen af alle med en kandidateksamen i OECD, er kvinder. Og at kvinder i alle undersøgelser er dem, der scorer højeste karakterer på gymnasier og videregående uddannelser.

- Man kan med rette undre sig over det, og der er mange forklaringer. En af de vigtigste faktorer er, at vores velfærdssamfund faktisk stikker blår i øjnene på os og bliver en sovepude, så vi ikke tror, at det er nødvendigt at gøre mere.
Vi bryster os af at være forgangsland med børnepasning, familievenlige ordninger, ligestilling osv. Men alligevel bremser kvinderne op, når de føder deres første barn. Så er det dem, der tager barselsorlov, forældreorlov osv., siger Nina Smith. Hun peger på, at en af løsningerne må være, at øremærke barselsordning til fædrene.

Kvoteordninger er mangel på selverkendelse
- En undersøgelse foretaget i alle 27 EU-lande viste for nylig, at der er langt lavere tiltro til danske kvinder som ledere, end i alle andre lande. Både mænd
og kvinder blev i undersøgelsen spurgt om, hvorvidt de mente, at kvinder er ligeså villige til at tage ansvar som mænd. 50% af både mænd og kvinder svarede ja til dette - undtagen i Danmark, hvor tallet var nede på ca. 30%. Det viser med al tydelighed, at vi har lullet os selv i søvn omkring ligestillingen og stukket os selv blår i øjnene, når vi bilder os selv ind, at vi har lige muligheder. Derfor er det også helt urealistisk og et udtryk for mangel på selverkendelse, at man snakker om at indføre kvoteordninger med krav om 40% kvinder i bestyrelser. Jeg vil mene, at man højest kan forlange 15- 20%, med det niveau, vi har lige nu.

Ud af de pæne pigers klub
Nina Smith pointerer, at kvinderne bør vågne op og indse, at det kræver prioriteringer og fravalg at gå efter topposterne. Man kan ikke være CEO og
hver dag hente børn tidligt i daginstitutionerne samtidig.
- Det kræver, at man gør ligesom de ganske få danske superwomen, der har formået at slå igennem på topplan: Man skal melde sig ud af de pæne pigers klub, man skal få hjælp til det huslige og fravælge karriereskadelige ting som altid at hente børn tidligt og køre dem til fritidsaktiviteter osv.
Her kan man lære af mændene og vælge de pligter, der ikke er karriereskadelige, som f.eks. at lave saucen til gæsterne om lørdagen og at ordne haven søndag eftermiddag. Det handler om at få delt ansvaret for hjemmefronten med ægtefællen på en bedre måde. Alternativet er - og det er jo ikke en særlig god ide, hverken for den enkelte eller samfundet
- at kvinderne gør ligesom deres medsøstre sydpå, der ligefrem er begyndt at gå i fødestrejke og fravælge børn, fordi de vil ha’ toposterne, og fordi deres familiemønster har ændret sig, så de ikke længere har bedstemødrene hjemme til at hjælpe, slutter Nina Smith.