LANGTIDSHOLDBART BYGGERI OG BYGGEFIRMA

Bülow & Nielsen leverer høj kvalitet, tryghed og sikkerhed på et fundament af NCC Construction Danmark A/S

For ”familien Danmark” er drømmehuset i langt de fleste tilfælde den største investering gennem hele livet, og derfor er der brug for en langtidsholdbar løsning. Men lige så vigtigt er det, at byggefirmaet, man vælger at samarbejde med, også er langtidsholdbart - og er lige ved hånden gennem alle årene, man skal bo i sit hus. Sådan kender en masse private, primært sjællandske bygherrer Bülow & Nielsen, der snart har været på boligmarkedet i 40 år og har slået sit navn fast som et stærkt brand inden for enfamiliehuse.
- Økonomisk er Bülow & Nielsen en langtidsholdbar og stabil byggevirksomhed, der arbejder målrettet på at levere sine kunder høj kvalitet, tryghed og sikkerhed på et fundament af NCC Construction Danmark A/S, som vi er en del af, siger sektionsdirektør Michael Brøndum Hansen og peger på en række områder, hvor tilhørsforholdet og det fysiske bofællesskab i NCC-hovedkvarteret på Tuborg Havn i Hellerup kommer Bülow & Nielsens kunder til gode.

Fremtidens husbyggeri
- Gennem NCC er vi ISO certificeret inden for kvalitet, miljø og arbejdsmiljø, hvilket giver kunden sikkerhed for en korrekt gennemført byggeproces. Vi har egne ingeniører og arkitekter og kan derudover trække på NCC-koncernens specialiserede folk, når vi har brug for det. Ikke mindst har vi som en del af NCC et bredt net af kompetencer, når det gælder om at indfri kravene til fremtidens husbyggeri. Vi nyder godt af koncernens erfaringer inden for bæredygtige og energirigtige løsninger, som bliver mere efterspurgt af vores kunder i årene fremover.
Med den stigende fokus på bæredygtige løsninger, miljøet og driftsudgifter på vores bolig vil vi i højere grad se, at private hjem udnytter sol- og andre, helt nye energiformer. Ting, som vil gøre det til et endnu større aktiv at bo i eget hus, og som vil repræsentere en blivende værdi, der kommer både husejeren og miljøet til gode. Med andre ord repræsenterer et Bülow & Nielsen-hus en tryg og fremtidssikker investering både hvad gælder miljø og privatøkonomi, siger Michael Brøndum Hansen videre.
Hos Bülow & Nielsen arbejdes der meget med kvalitet. Man opererer eksempelvis med en udtørringstid, som sikrer, at der ikke bliver problemer med skimmelsvamp. Tætningsprøvninger er standard for at sikre det lavest mulige energiforbrug. Og ikke mindst er indeklimaet i fokus, idet firmaet også bygger huse med Svanemærkning med detaljeret dokumentation af materialerne, der anvendes.

Byggerådgivning
- Vi gør meget ud af byggerådgivning og tager hånd om kunden gennem hele processen fra køb til aflevering. Rent faktisk anbefaler vi kunden at tage sin egen eksterne byggerådgiver med i forløbet. Derudover arbejder vi med 3D arkitektur for at visualisere vores gennemprøvede standardløsninger og give kunden mulighed for at ”gå rundt i huset” på computerskærmen, så man får en god fornemmelse af, hvad man siger ja til. Og på serviceområdet nøjes vi ikke med det lovbefalede et års eftersyn, men laver endnu ét efter fem år, pointerer Michael Brøndum Hansen.
www.bulownielsen.dk