KOMMUNESAMMENLÆGNINGEN EN SUCCES

År 2009 efter Kristi fødsel. År 3 efter kommunalreformen. Erik Fabrin, formand for Kommunernes Landsforening, forekommer bestemt ikke at lide af
proportionsforvrængning. Sammenstillingen af de to begivenheder er blot hans lune måde at give udtryk for, at også kommunalreformen er en stor og skelsættende begivenhed. Og med det første kommunevalg siden reformens gennemførelse lige for døren er det tid til at gøre status over forløbet.

- Sammenlægningen er en succes, konstaterer KLformanden. 275 kommuner blev som det ene af kommunalreformens tre hovedområder lagt sammen til 98. Kommunerne fik tilført nye opgaver - først og fremmest på det sociale område, men også ansvaret for erhvervsudvikling blev kommunernes. Endelig blev regionerne dannet med primært sygehusvæsen som ansvarsområde.

- Med til sammen godt 500.000 ansatte er kommunerne en kæmpestor virksomhed. I de fleste områder oven i købet den største enkeltarbejdsgiver. En kommune har to ben at stå på. Den er arbejdsgiver i en tid med en særdeles udfordrende samfundsudvikling, hvor flere forlader arbejdsmarkedet, end der kommer nye til. Problemerne kan kun løses af hænder, og i kommunerne er vi derfor meget optaget af at udvikle os som en spændende og attraktiv arbejdsplads. Desuden - som det andet ben - skal kommunen drives omkostningseffektivt og med en høj grad af service over for borgerne. Her i år 3 efter kommunalreformen er det min opfattelse, at begge dele lykkes optimalt, siger Erik Fabrin.

Effektivisering realiseres
Mange kommunale medarbejdere har skiftet arbejdsplads de sidste tre år, og det er KL-formandens indtryk, at disse medarbejdere generelt set har fundet sig godt til rette i de nye rammer.
- Og nu begynder den effektivisering, der er målet med kommunalreformen, at blive realiseret. I min egen kommune, Rudersdal Kommune, satte vi os som succeskriterium, at vi ved udgangen af den første valgperiode skulle have reduceret udgifterne til arbejdskraft og offentlig service med 100 mio. kr. pr. år. Vi har netop fået afrapporteringen og har nået et endnu højere beløb. Som jeg hører det, har man gjort samme erfaring i mange andre kommuner, siger Erik Fabrin, der imødeser kommunevalget den 17. november med stor spænding.

- Hvordan er borgernes bedømmelse af det, der er sket? Det er det store spørgsmål her første gang, vi politikere bliver stillet til regnskab for gennemførelsen af kommunalreformen, tilføjer han.

Hovedsporet ligger der
Som led i den seneste økonomiaftale mellem regeringen og KL skal der årligt skaffes et råderum på en mia. kr. stigende til fem mia. kr. om fem år, og heraf skal staten præstere halvdelen gennem regelforenkling og afbureaukratisering. Erik Fabrin ser aftalen som udtryk for, at kommunerne er omkostningseffektive.
- Vi er ikke færdige med at effektivisere. Der er mange justeringer tilbage at foretage, men hovedsporet ligger der foran os, fastslår han.

Tilpasse velfærdssamfundet
Det næste års tid ser Erik Fabrin en stor udfordring i at tilpasse den kommunale økonomi til finanskrisen og det årlige underskud på statens finanser på 100 mia. kr., der har afløst flere års overskud.
- Problemet kan ikke løses uden også at kigge på serviceniveauet. Hvad har vi råd til, når måske yderligere 100.000 mennesker ryger ud af arbejdsmarkedet. Kommer de ikke hurtigt i arbejde igen, bliver vi nødt til at tilpasse velfærdssamfundet til en lavere indtjening, lyder det fra KL-formanden.
www.kl.dk