GODDAG TIL EN GRØN FREMTID
Det må stå klart for enhver - fremtiden er grøn og elektriciteten vinder!
Energimarkedet er i ombrydning. Grøn strøm sikrer ren, bæredygtig energi - til gavn for klimaet sådan som forbrugerne ønsker det, fastslår adm. direktør
Niels Duedahl, SYD ENERGI A/S.
Selskabet opererer i en region, hvor den grønne elandel er på ca. 30 pct., og direktøren ser frem til, at udviklingen fortsætter i takt med regeringens målsætning; reduktion af CO2-udledningen med 30 procent inden år 2020 - og et CO2-neutralt energiforbrug i 2050.
- Verden bliver hurtigt grønnere på én gang. Forbrugerne forventer miljøomtanke som en selvfølge, og virksomhederne tvinges til at tænke grønt, fastslår
Niels Duedahl.
Liberalisering og teknologisk udvikling
SYD ENERGI ser to store udfordringer; liberalisering på energimarkedet gør niveauet for grønne strategier mere mærkbart, mens den teknologiske udvikling giver forbrugerne nye valgmuligheder med intelligent styret energiforbrug - boligens elforbrug, opvarmning (bl.a. varmepumper), produktion, biler og substitution af andre forurenende energiformer i det hele taget.
- Tiden med fossile brændstoffer rinder ud inden for de næste 20-30 år, og her vil el vise sig som den helt klare vinder, siger Niels Duedahl.
Innovative løsninger
Erhvervslivets energibehov ligger den tidligere Lego- produktionsdirektør stærkt på sinde. Han ser en win-win position, hvor innovative løsninger og ofte enkle investeringer i mange tilfælde kan føre til store besparelser. For landets 3. største energiselskab er erhvervslivet et centralt udgangspunkt for flerstrengede strategier som udbyder af totale oplevelser
- med el, bredbånd, kommunikation, underholdning mv. på agendaen. Selskabet er blandt de mest innovative
- f.eks. blandt de første i Europa med 100 pct. fjernaflæsning i sit netværk hos samtlige 260.000 husstande (svarende til 750.000 forbrugere) time for time
24 timer i døgnet - og kan nu f.eks. vise fordeling af forbruget over morgen- og aften-peaks. I en nær fremtid vil de fjernaflæste målere give adgang til billigere el, når blot forbruget placeres på optimale tidspunkter.
Investeringer og medansvar
Og så er det SYD ENERGI, der siden 2005 har udrullet fibernet, så alle husstande forventes at have fået tilbud om lynhurtigt bredbånd omkring 2015.
Det kan da godt være, at der kommer til at gå nogen tid, inden privatkunderne slutter sig til digitaliseringen med internet, tv og telefoni, men det skal
nok komme.
- Det tidligere monopol (TDC, red.) er ejet af en kapitalfond, der styrer virksomheden fra kvartal til kvartal, mens vi som en forbrugerejet virksomhed investerer i infrastruktur til gavn for kunderne. Lige siden de gamle el-pionerer og de første andelsselskaber har vi jo været vante til at tage et medansvar for samfundsudviklingen med investeringsprofiler på 50-100 år. Men med fibernettet kommer det til at gå langt hurtigere. Lad os bare tales ved om et par år, lyder det fra Niels Duedahl.
www.sydenergi.dk














