FRA SYGDOM TIL SUNDHED

Det handler om alt det positive, du rent faktisk kan. Direktør “ René Engskov

Virksomheden Sahva, der siden 1872 har været markedsførende herhjemme på markedet for ortopædiske hjælpemidler, har i lighed med andre virksomheder haft store økonomiske udfordringer i de senere år. Men i stedet for at læne sig tilbage i førersædet og vente til stormen er drevet over, besluttede Sahvas ledelse i 2009 at gribe situationen proaktivt an, og det har - her små to år senere - vist sig at bære frugt, så den traditionsrige virksomhed ved årets udgang kan præsentere omsætningsfremgang på alle forretningsområder.

- Hele virksomheden er i forandring, og det opfattes positivt af omverdenen. Når vi møder vores samarbejdspartnere, f.eks. fysioterapeuter, ortopædkirurger og kommuner, melder de positivt tilbage, at de oplever et helt nyt Sahva. Og vi er også et ganske anderledes Sahva i dag end for blot to år siden, fortæller direktør René Engskov.
- Det afspejles i vores tilgang til kunderne, responsen fra dem, udstrålingen af vores markedsføringsmateriale og ikke mindst vores egen stolthed over
 , vi arbejder med.

Positiv respons
Nogle af de mange forandringer er umiddelbart synlige - centralisering af en række funktioner, ombygning af Sahvas butikker og en helt ny linje i annoncering, brochuremateriale og hjemmeside. Men den største årsag til Sahvas nyvundne succes skal, ifølge René Engskov, findes et helt andet sted.
- Hvis en virksomhed for alvor vil ændre sig, er det alfa og omega, at alle virksomhedens ansatte har samme ønske og er villige til at arbejde med på dén forandring, siger René Engskov.
- For vores vedkommende har det betydet, at vi har arbejdet helt målrettet med mentaliteten både kolleger imellem og i den attitude, vi møder vores kunder med. Vi har valgt at flytte fokus fra sygdom til sundhed og har formuleret nogle klare visioner og værdier, som alle i hele virksomheden kender
til.
Blandt de værdier, der ofte bliver gentaget i det nye Sahva er, at det skal være nemt at være kunde i Sahva; vi skal være branchens mest attraktive arbejdsplads, og vi skal kontinuerligt stræbe efter at gøre det bedre.

Produkter, rådgivning og faglighed
- Vi fremstiller stadig lige så mange hjælpemidler af alle slags som før, men oveni det konkrete produkt, er rådgivningen blevet langt mere central: Hvad kan vi gøre, for at hjælpe folk bedre på vej? Og hvad kan vi rådgive dem til at komme i gang med?
- Det handler om alt det positive, du rent faktisk kan trods fysiske begrænsninger - f.eks. klatre, svømme, løbe, spille badminton, og hvordan et hjælpemiddel mange gange netop er det, der skal til for at fortsætte et aktivt liv, frem for at begrænse det, understreger René Engskov.

Som led i alle forandringer, har Sahva i 2010 sat rekord i antallet af kurser, både internt og eksternt for virksomhedens bandagister, håndskomagere,
teknikere og butikker.
- Det, vi arbejder med nu, skal vi være de bedste til, fastslår René Engskov. - Derfor uddanner vi så meget og fokuserer så skarpt. Der skal ikke være nogen "hjørner", hvor vi ikke er de dygtigste. For at være de bedste, skal du have de bedste folk - og derfor er en af vores visioner netop at være branchens mest attraktive arbejdsplads, så vi kan tiltrække kompetente medarbejdere, der ønsker at arbejde i et miljø med produkter, rådgivning og faglighed
på højeste niveau.
www.sahva.dk