FORSYNING VIA GODT KØBMANDSKAB
Vandsektorloven har kastet de 160 ansatte hos Esbjerg Forsyning A/S ud i en stor udfordring: Omstilling fra kommunal for valtningsgren til selvstændig virksomhed. Det forekommer ikke som en let opgave, men de ansatte er i fuld gang med at løse den perfekt.
- Det går rigtig godt, selv om der naturligvis endnu er nogle enkelte grænseflader at cleare, siger adm. direktør Jesper Frost Rasmussen om forløbet siden starten på det nye selskab 1. januar 2010.
”Hvile i sig selv”
Forsyningsgrenene er varme, vand og spildevand med et omsætningsbudget på ca. 650 mio. kr.
- Økonomisk hedder det fortsat ”hvile i sig selv”, baseret på høj ansvarlighed. Men vi agerer nu bedre med godt købmandskab på det kommercielle marked for at skabe midler til investeringer og forbedringer til gavn for kunderne. Der implementeres et nyt økonomisystem, ligesom der opbygges nye styringsprincipper på en lang række områder.
- En stor mundfuld, så lige nu sidder vi med opgaver til op over begge ører, for tæller direktøren.
Landets billigste
”Gode forbindelser” er et nyt slogan. Det signalerer drift på samme markedsvilkår som alle andre virksomheder i godt samarbejde med leverandører
og forretningsforbindelser. Konkurrenceevnen er i fokus, f.eks. som det siges i Esbjergs markedsføring over for potentielle tilflyttere: ”Landets laveste afgifter på spildevand!” Esbjerg Forsyning spiller en central rolle i realiseringen af en ny kommunal plan for separering af regnvand og spildevand. Det frigør
kapacitet på selskabets tre store rensningsanlæg
- ikke alene så der via nye rør kan renses spildevand fra en række små, gamle anlæg i takt med disse bliver nedlagt, men også så omegnskommuner
kan komme med. Så kan man naturligvis spørge, hvordan virksomheden i øvrigt finder konkurrenceparametre?
- Vi skal jo holde os under et overvåget prisloft. Men vi sammenligner os også ganske enkelt med andre forsyningsvirksomheder. Det gælder pris, kvalitet, stabilitet, service, kundetilfredshed og en lang række tekniske aspekter, hvor vi hele tiden investerer i ny teknologi, effektiviseringer, grøn udvikling
med lavere energiforbrug samt forbedringer af anlæg og distributionsnet. I den sidste ende vigtige forudsætninger for også hele kommunens konkurrenceevne, fastslår Jesper Frost Rasmussen.
www.esbjergforsyning.dk














