ET AKTIV FOR BORNHOLM
- Vi vil gerne bidrage til at skabe omsætning på øen ved at tiltrække luftfarts-selskaber, der kan flyve feriegæster herover om sommeren, og samtidig levere en god service til bornholmerne i form af charterture og hyppige afgange til København. Med andre ord være et aktiv for Bornholm. Det siger konstitueret lufthavnschef i Bornholms Lufthavn, Stephan Jensen. Han vurderer, at lufthavnen efter nogle års oprustning er rigtigt godt gearet som statslig virksomhed.
- De senere års økonomiske udfordringer i stat og kommune har vi naturligvis også måttet tilpasse os. Vi har flyttet os meget de sidste fire år, er blevet mere kommercielle og har sat fokus på at forbedre indtjeningen, udnytte ressourcer-ne bedre og udvide repertoiret. Vi er lykkedes godt med at indføre Lean-pro-cesser og arbejder nu med bredt uddannede teams, hvor vi udnytter flere kompetencer hos den enkelte medarbejder. Det har gjort os mindre sårbare, og samtidig er lufthavnen blevet en mere spændende arbejdsplads, som mange søger job hos, fortæller Stephan Jensen, der udgør lufthavnens direktion sam-men med teknisk chef Anders Schou Jensen. I fællesskab har de lavet oplæg til en mere flad organisation med kun to niveauer, flere beføjelser til medarbej-derne og kortere beslutningsveje.
Er blevet proaktiv
En markant ændring i retning af det mere kommercielle går på, at man er ble-vet proaktiv og opsøger forretningsmuligheder. Bl.a. deltager Bornholms Luft-havn i et EU-projekt sammen med kolleger fra Tyskland, Litauen, Polen og Sve-rige. Formålet er at finde en bedre tilgang til hinanden i Østersø-området, og der er allerede konkrete ting på bordet.
- Vi åbner måske en rute til Polen inden længe, har besluttet at åbne en ny sommerrute til Berlin i år og overvejer en rute til Småland i Sverige i 2012, siger Stephan Jensen.
10 daglige afgange
Med 10 daglige afgange og en fornuftig billetpris har Bornholms Lufthavn og Cimber Sterling god succes med ruten Rønne-København. Den er sågar at-traktiv for pendlere. Også charterturene til Tyrkiet, Spanien, Grækenland og Cypern er populære blandt bornholmerne, som dermed slipper for at skulle over København for at komme på ferie.
- Sidste år satte vi, trods recession, rekord med godt 254.000 passagerer. Det er næsten en fordobling sammenlignet med for blot fem-seks år siden, da luft-havnen nærmest kunne betegnes som hensygnende. Vi går efter at fastholde el-ler øge dette tal i 2011, hvor vi hidtil har kunnet fortsætte fremgangen, slutter Stephan Jensen.














