- DET ER FORNUFTIGT

PROFESSOR JESPER RANGVID SER POSITIVT PÅ REGERINGENS KREDITPAKKE, MEN ER IKKE LIGE BEGEJSTRET FOR ALLE DELE AF DEN

- Kort og godt:Det er fornuftigt!
Det er professor Institut for Finansiering, Copenhagen Business School, Jesper Rangvids vurdering af regeringspartiernes forslag til kreditpakke. Det handler om at sikre erhvervslivet yderligere kapital og eksportmuligheder. Dog er professoren ikke lige begejstret for alle dele af eksportpakken.
- Generelt mener jeg ikke, at vi er i en kreditklemme i Danmark.Men der kan være en mangel på ekstra risikovillig kapital, uddyber Jesper Rangvid.
- Det er ikke, fordi bankerne ikke har kapital.De kan låne af staten; renten er lidt høj,men så må bankerne også forhøje rentesatserne.Dansk økonomi målt på bruttonationalprodukt er faldet med rundt regnet 10 pct. Pengeinstitutternes udlån til virksomhederne er faldet med 10 pct. og til husholdningerne med 5 pct.Det er ikke klart, at vi er i en kreditklemme.
- Men der er stor usikkerhed om fremtiden.Vi ved ikke, hvornår situationen vender.Derfor mangler der kapital til små, nystartede virksomheder.
Bankerne holder igen.Derfor er regeringens forslag om at tilføre venturemarkedet risikovillig kapital i forhold til de nystartede fornuftigt,mener professoren.Han tilføjer, at en statsbank ikke ville være en ideel løsning.

Kæmpe fald i eksporten
- Eksporten har oplevet et kæmpe, kæmpe fald.Alligevel er jeg lidt mere lunken overfor kapitalen til eksportkreditordningerne, siger professor Jesper Rangvid, der slutter:
- Bankpakke II indeholdt hjælp til Eksportkreditrådet. Men det er svært for mig at vurdere, om det var tilstrækkeligt. Jeg vil tro, at forslaget om øget hjælp til eksporten er baseret på tilbagemeldinger fra Eksportkreditrådet om, at der er et reelt behov. Hvis det hænger sådan sammen, er
det OK også med hjælpen til eksporten. Da regeringen lancerede erhvervspakken, var den på omkring 5 mia. kr. Efter indgåelsen af den politiske aftale med Dansk Folkeparti og Ny Alliance er beløbet reduceret til 4,2 mia. kr. Heraf er 2 mia. kroner til kautioner, som Eksportkreditfonden kan yde eksportvirksomhederne og deres underleverandører. 1,5 mia. kr. er reserveret til vækstkautioner til udvikling af virksomheder og lån til opførelse af fast ejendom. Endelig er der en halv mia. kr. til risikovillig kapital til nye virksomheder.

Da vækstpakken kom på dagsordenen i sommer, var Dansk Erhvervs adm. direktør Jens Klarskov begejstret. Nu er pakken en milliard kroner
mindre end oprindelig. Samtidig skal byerhvervene dele med landbruget. - Der skal selvfølgelig altid findes en balance,men denne erhvervspakke har været for mange gange igennem den politiske salamimaskine.Nu er der kun småting tilbage til virksomhederne. Dele af pakken (vækstkautioner til bl.a. landbruget) kræver EU-godkendelse.