DEN BEDSTE BILOPLEVELSE

Grundlæggende værdier som kundetilfredshed og respekt har skabt markant fremgang hos Andersen & Martini

Bilbranchen har været hårdt ramt af finanskrisen, men nu er udviklingen vendt, og Andersen & Martini har succes. Senest med et tocifret millionoverskud,
der er skabt gennem et skarpt fokus på at knytte kunderne tættere til forretningen - behandle dem med respekt - og give dem mere, end de
forventer.
- Vi er den eneste af de store bilvirksomheder i Danmark, der har klaret sig godt, og det har været et sejt træk, fortæller adm. direktør Peter Hansen,
Andersen & Martini.
- Da krisen kom i forsommeren 2008, og vi skulle reducere organisationen, besluttede vi at gøre det i toppen! Så modsat mange andre i branchen skar vi
ikke ned på antallet af sælgere og mekanikere. Dem, der skal give kunderne den bedste biloplevelse. Og det har gjort en forskel, der betyder meget
i dag.

Danmarks bedste bilvirksomhed
Peter Hansen kom til Andersen & Martini for 10 år siden. Virksomheden er ikke gået i arv og derfor ikke så præget af traditioner for, hvordan man plejer
at gøre tingene. Og i dag benytter man de mest moderne ledelesesprincipper og styringssystemer.
- Målsætningen er klar, vi vil være den bedste bilvirksomhed i Danmark. Derfor har vi opsat 3 kriterierfor succes, som vi måler på: Kundetilfredshed,
medarbejdertilfredshed og indtjening - hvor medarbejderne skaber kundetilfredsheden, der giver de positive tal på bundlinien.
Det handler i høj grad om kulturen og det positive, interne samarbejde. Alle hos Andersen & Martini har respekt for hinanden og giver "den rigtige aflevering" hver gang. Så kollegaen kan arbejde bedst muligt videre med opgaven.
- Derfor kan vi tage os bedre af kunderne, så de oplever at få opmærksomhed, seriøs service og en altid høflig behandling, siger Peter Hansen. - Vi skal
huske, at mange kunder generelt er usikre i forhold til deres autoværksted. De har brug for klar information om, hvad der skal laves på deres bil og
hvorfor. Uden unødig brug af fagudtryk.
- Vi har fået gode input fra medarbejderne - mentaliteten er virkelig god. De er glade for at være en del af en succes, og at de har skabt den!

Stærke mærker går frem
En anden årsag til Andersen & Martinis succes er, at mærkerne Opel, Kia, Fiat, Saab og Cadillac alle har markante salgsfremgange.
- Da krisen var allerværst i 2009 var Opel truet af lukning, General Motors var gået i betalingsstandsning, importøren af Cadillac i Europa var gået konkurs,
og Saab-fabrikken var stort set lukket! Men vi havde da stadigvæk biler at sælge, smiler Peter Hansen.
Nu er billedet vendt, salgstallene stiger og Opels nye designlinie har sammen med Kias attraktive modeller og 7 års garanti givet disse to mærker
større fremgange end markedet er steget.

Fremtidens udfordringer
- Fremtidens pressede konkurrence, især på værkstedssiden, vil kræve meget af os. Vi skal være endnu bedre over for vores kunder og give dem endnu
flere fordele for at få dem ind i vores "klub", siger Peter Hansen.
- Som kunde hos Andersen & Martini skal du vide, at du aldrig bliver ladt i stikken. Vi sætter os ind i din situation og dine problemer med bilen - og
løser dem, så du får den bedste biloplevelse.
http://www.a-m.dk